Loading

Det kribler helt i maven, når vi tænker på næste sommermissionstur.

Varna er af EU udnævnt som Europa’s ungdomshovedstad 2017, og vi joiner den bulgarske ungdomssommercamp “New Wave” for at gøre Jesus synlig i byen; danske, tyske, bulgarske og engelske ungdomsgrupper sammen. Med opbakning fra A21, Teen Challenge m.fl. er der lagt op til… eventyr sammen med Gud!
Kribler det også i maven på dig? Det gør mission altid – afsted ud på nye oplevelser, hvor Helligånden får mulighed for at tale og virke igennem os. 11 livsforvandlende dage i Bulgarien… både for dig og dem, du kommer til at møde!

Vi ses i Varna!

 

 

Aldrig været på missionstur før? Eller kan du sige “Jesus elsker dig” på 17 forskellige sprog – no worries. Skåret ind til benet – missionstur handler om, at du, Jesus og folk, du kommer til at møde – alle sammen skal lære hinanden bedre at kende. Hør deres historie – fortæl din egen – og midt i det virker Jesus.

En missionstur ser således ud:
Del 1: Training Camp

Første del bliver træningslejr, hvor du sammen med dit team får undervisning, lovsang, træning, venskab…

Del 2: Outreach

Ud og møde mennesker, både igennem aktiviteter i byen sammen med byens kirker – og om aftenerne med større koncerter et centralt sted i byen (…og så lægger vi masser af Bulgarien og sjov ind i programmet!)
Du vælger en af følgende aktiviteter, som du sammen med dit team træner og deltager i, når vi sammen spreder liv og Jesus i Varna:

Bliv en del af et team, der forbereder et gadeshow, der kommunikerer Jesus til publikum med dans og kreativitet. Gør Jesus synlig i gadebilledet, og fortæl din personlige historie om Jesus. Mød turister og lokale. Få mulighed for at bede for folk og invitere dem til aftenens koncert events.

 

Bliv en del af et team, der afholder en drop-in sport/brætspils festival i en trafikeret park i Varna. Mød mennesker mens du spiller f.eks. Risk eller fodbold og byg nye venskaber. Få mulighed for at fortælle om dine oplevelser med Jesus og invitere til aftenens koncert events.

 

Stageevents

Sommermissionen afsluttes med 3 dage hvor vi sætter en større scene op centralt i Varna og sammen med danske og bulgarske bands, A21 m.fl. gør Jesus kendt i byen.

 

 

Om New Wave

Hvert år samles unge i Burgas til deres nationale tværkirkelige ungdomscamp NEW WAVE. I 2017 er det deres 13. camp – og denne gang blive campen meget anderledes. Sommermission.dk inviterer unge fra Danmark, Tyskland og England til at tage med, og joine Bulgarerne på deres camp, som bliver en træningslejr – før vi efterfølgende tager ud sammen én uge for at gøre Jesus kendt i Varna.

Lidt historie

Bulgarien blev grundlagt i det 5. århundrede, men har kun oplevet at være selvstændigt i kortere perioder, takket være det romerske, ottomanske og kommunistiske imperier.

Da Den Sovjetiske Union faldt, og Bulgarien blev frit i 90’erne, oplevede nationen en stærk vækkelse. I løbet af ganske få år voksede de eksisterende evangeliske kirker ved, at mange kom til tro, og nationen gik fra 0,4% til knapt 2% evangeliske troende.

Bulgarien er officielt ortodoks kristent, hvilket har været deres statsreligion indtil 1945. Der er 78% ortodokse kristne og 12% muslimer tilbage fra den ottomanske tid. Trosfriheden er ikke helt slået igennem, selvom det er blevet lettere at være evangelisk kristen efter 1990, og siden Bulgarien blev en del af Den Europæiske Union.

Antallet af de evangeliske kristne vokser, og den bulgarske kirke modnes i et stødt tempo. De har fået dygtige ledere og kirkesamfund, som står sammen om at gøre en forskel i deres nation. De troende er hengivne, og de kristne ledere i Bulgarien er dygtige. Kirkesamfundene oplever tiltagende velvilje fra lokal samfundene. Mange nye kirker plantes, trods en svag økonomi.

Der er idag 7,5 mio indbyggere i Bulgarien – Hovedstaden er Sofia. Vi skal til Varna, en by på størrelse med Århus, der ligger helt ud til ferieparadiset ved Sortehavet. Her er der flere større kirker.
Stort set alle bulgarere taler engelsk, mange taler også tysk, og de ældre taler russisk.

Europæisk Ungdomshovedstad

I 2017 er Varna Europæisk Ungdomshovedstad. Unge kommer fra hele Europa til byen denne sommer, og Sommermission.dk kommer til at være en del af bybilledet under eventen.

 

Datoer

Afrejse: 26. juli  – Hjemrejse: 5. august

Kost og Logi

Arrangeres sammen med de bulgarske kirker.

Deltager betingelser

Missionsturen er for 16-29 årige.

Der kræves et almindeligt kendskab til engelsk.

Pris

kr 4.500,-

Inkluderet i prisen er rejsen til Bulgarien, transport, overnatning, mad, t-shirt og fridagsoplevelser.

Forudsætninger

(1) Prisen gælder for de første 46 tilmeldte.

(2) Denne reducerede pris forudsætter, at du er medlem af PBU. Det er let at melde sig ind på www.PBUF.dk (koster kr. 75 /år). Du kan godt være medlemmer af flere ungdomsorgansationer samtidigt.

(3) Prisen er fastsat udfra nuværende flypriser. Ved væsentlige forandringer i flypriser vil deltagerbetalingen stige.

Støtte

Der kan være mulighed for støtte til din tur enten via din lokalforening eller evt. EU støtte.

Info om mulige støtteordninger finder du ved at kontakte din lokalforening:

  • PBUF.dk
  • LFKU.dk
  • AKBU.dk

Fundraising

Mangler du gode ideer til at gøre turen billigere, har vi lagt en liste op på Q&A.

Tilmeld dig online her:

Tilmeldingsskema

Tilmeldingsfrist: 1. juni

Ved senere tilmelding kan flypriserne være steget væsentligt. I så fald vil prisen stige tilsvarende.

 

Oops! custom menu items cannot be used as panels.

Please visit your "menus" page and remove this custom menu item from your main menu.

Questions and Answers:

Hvor gammel skal jeg være for at kunne deltage?
Hvad koster det at komme med?
Hvordan får jeg tilskud til turen?
Hvad er inkluderet i prisen?
Hvad er ikke med i prisen?
Er det billigt?
Hvordan tilmelder jeg mig?
Hvad sker der når jeg har tilmeldt mig?
Skal man være meget åndelig eller have været kristen i lang tid for at være med?
Skal jeg have pas og rejseforsikring for at komme med?
Bliver der tid til at se lidt af Bulgarien og besøge stranden?
Skal jeg være mega god til engelsk for at deltage?
Hvad skal jeg medbringe?
Skal man vaccineres for at komme med?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

 

 

Turen ledes af:

 

Mikael Iversen

Missionskordinator

93 95 90 79 · mi@sommermission.dk

Mads Jakobsen

Missionskordinator og ham du går til, hvis du mangler noget

20 53 28 10 · mj@sommermission.dk

Simon Jørgensen

Ungdomsleder for Ignite Åbenkirke

30 82 06 79 · sj@sommermission.dk

Turen arrangeres af: